nytaar2011

Godt nytår

Vi håber at alle er kommet godt gennem julen og godt ind i det nye år.

Fyrværkeriet kan gøre denne tid til en prøvelse for mange hunde, derfor er det vores håb, at langt de fleste raketter nu er skud af.

Det nye år bringer masser af aktiviteter i regionen. Vi starter ud den 14. januar med foredrag med ledmanipulatør Lone Fabricius Jørgensen, der vil fortælle mere om hvad hun laver og hvordan man selv kan sørge for, at sikre ens hund det bedst mulige fysiske velfærd.

Foredraget starter kl. 10 og fortsætter til kl. 12 i Valby Kulturhus, Valby. Når Lone har fortalt og besvaret spørgsmål, går vi igen med regionens generalforsamling efter en kort pause. Vi håber mange har lyst til at komme og høre mere om, hvad der kommer til at foregå i regionen i 2012.

Vi har ændret lidt i de priser, vi har annonceret med i Spaniel Nyt, sådan at foredraget er gratis for regionens medlemmer, koster 25. kr. for medlemmer af Spaniel Klubben og 50 kr. for de, der ikke er medlem af Spaniel Klubben. Det er ikke en nødvendighed, men i forhold til bestilling af te og kaffe, vil vi blive glade for en forhåndstilmelding på info@downboy.dk.

Det er planen at vi i februar afholder en indendørs rally-prøve i Greve. Vi vil bede interesserede holde øje med regionens hjemmeside, hvor vi vil annoncere prøven, så snart den er godkendt af Dansk Kennel Klub. Der er som regel meget stor interesse for at deltage på disse prøver, og med kun 40 pladser der vil blive fordelt efter først-til-mølle princippet.

Vi håber at se rigtig mange spaniels på denne prøve.

Comments are closed.