Foredrag 14. januar 2012
Lone Fabricius Jørgensen der arbejder med ledmanipulation på blandt andet hunde, uddannet massør, adfærdsbehandler og træner, vil komme og fortælle om hvordan vi som hundeejere, kan se om vores hunde har ondt, ved at holde øje med hundens bevægelsesmønser og opførsel.
Der er mange, mange hunde der udvikler adfærdsproblemer fordi de går rundt med et skævt hofteparti, forskubbede nakkehvirvler eller andet. Når man som hundeejer kan holde øje med de få og små tegn vores hunde giver på smerter og ubehag, kan vi afhjælpe at hunden får kroniske smerter, eller ændrer adfærd på grund af smerter.
Da hundene ikke kan fortælle os hvorfor de er uoplagte eller vrisne, men ved at studere hundens gang og bevægelighed, kan man ofte finde årsagen til ændringer i humør og adfærd. Rettes disse af en erfaren og dygtig ledmanipulatør, kan man undgå at smerterne og adfærden bliver kronisk.
Foredraget afholdes lørdag den 14. januar 2012 kl. 10-12 i Valby Kulturhus, Valgårdsvej 6-8, 2500 Valby.
Pris: gratis for medlemmer – 50 kr. for ikke-medlemmer.
