Albertslund
I Albertslund træner vi på Borgmester Hans Nielsens Vej 1 ved Bakkehuset. Det er en lille del af Kongsholmparken, som er et super sted for glade hundeluftere. Træningspladsen er der rigtig mange andre der også gør brug af, så nogle dage, kan man blive nødsaget til at parkere sin bil lidt længere væk. Det er muligt at tage S-tog til Albertslund station og derfra gå til Kongsholmparken.
I øjeblikket er det muligt at tilmelde sig til træning på træningspladsen i Albertslund, hvor vi starter følgende hold:
HVALPEMOTIVATION
Regionen indbyder nye spanielejere til hvalpemotivation. På kurset gennemgår vi de ting, der er rare at få besked om, når man har en ny hvalp i huset.
Vi gennemgår de forskellige punkter i både teori og praksis så vidt muligt.
Man vil som hvalpeejer blive klogere på, hvordan man indlærer ting som:
Indkald
Gå pænt
Dæk
Sit
At være alene hjemme
God opførsel hos dyrlægen
Hvordan socialiserer man sin hvalp bedst
God tone ved hundemøder
Samtidig ser vi også på, hvilke aktiviteter man kan kaste sig ud i som spanielejer, basal pelspleje og hundens udviklingsstadier. Plads til i alt 8 deltagere.
I denne omgang træner vi fire gange – hver gang over halvanden time i veksling mellem leg, teori og indlæring.
Målgruppe: Alle hvalpe og deres ejere
Træningsdatoer: Søndag 20/11, søndag 27/11, søndag 4/12 og lørdag 10/12 2011. Alle dage kl. 9.30-11.00
Træningssted: Kongsholmparken, Borgmester Hans Nielsens Vej 1, 2620 Albertslund
Tilmelding: via mail – se instruks nederst på siden
Pris: 300 kr. eller Spaniel Klubbens gavekort til hvalpemotivation
Der er ikke flere ledige pladser på dette hvalpehold. Vi arbejder på at oprette nyt hvalpehold med opstart i begyndelsen af januar 2012.
BLANDET UNGHUNDEHOLD – dette hold er ment som et fortsætterhold til efterårets hvalpemotivationshold. I denne omgang bliver det kun til fire træningsgange, men da flere ønsker at være aktive med hunden til trods for årstid og kommende højtider, har vi valgt at tilbyde et hold med færre træningsgange.
På dette hold byder vi alle unghunde velkomne uanset alder og færdigheder. Vi tilrettelægger træningen til den enkelte hund og styrker elementer som indkald, apportering, lineføring og diverse lydighedsøvelser.
Målgruppe: Alle unghunde og ejere med lyst til at lære
Træningsdatoer: Søndag 20/11, søndag 27/11, søndag 4/12 og lørdag 10/12 2011. Alle dage kl. 11.15-12.15
Træningssted: Kongsholmparken, Borgmester Hans Nielsens Vej 1, 2620 Albertslund
Tilmelding: via mail – se instruks nederst på siden
Pris: 350 kr.
SÅDAN TILMELDER DU TIL TRÆNING
Vi har endnu ikke fået overflyttet vores skema for automatisk tilmelding. Indtil dette sker vil vi bede interesserede om at tilmelde sig via mail formand@spk2.dk.
Følgende informationer skal medtages:
Hundens stambogsnavn
Hundens kaldenavn
Hundens fødselsdato
Ejers navn
Ejers adresse
Ejers telefonnummer
Hvilket hold man ønsker at deltage på
For hvalpeholdets vedkommende – om der medbringes gavekort eller betales kontant
