Apportering og håndtering af stress

Foredrag ved Irene Jarnved 

Mange hundeejere kender til, at hunden bliver for ivrig eller har høje forventninger til aktivitet i hverdagssituationer eller på træningspladsen. 

Irene Jarnved

Det kan udvikle sig til uhensigtsmæssig “forventningsstress”, hvis ikke ejeren er opmærksom på at håndtere hundens adfærd korrekt og dermed ubevidst kommer til at fodre et for højt stressniveau i stedet for at afhjælpe det. 
På foredraget fortæller Irene om korrekt ejerhåndtering både i forhold til forebyggelse og afhjælpning af et forhøjet stressniveau.

Apportering er en naturlig aktivering for en spaniel – uanset om hunden anvendes på jagt eller ikke. At hente genstande til ejeren vil tilfredsstille enhver spaniels behov for at bære. 
Irene fortæller om indlæringen af apportering og forskellige vinkler på aktiviteter med apportering. 

Irene Jarnved har i mange år været ejer af eng. springer spaniels – og har i de sidste 10 år ejet ft spaniels (cockere og springere), som hun anvender på praktisk jagt og markprøver. 
Og selvfølgelig er hundene værdsatte familiehunde, når de ikke er “på job”. 
Professionelt har Irene Jarnved været hundetræner og adfærdsbehandler på fuld tid i 22 år og er forfatter til fire bøger om træning og hundeadfærd. 

Regionen vil være vært med lidt kage, kaffe og te.

Deltagerantal: max. 45

Da der vil være begrænset deltagerantal – så det bliver først til mølle princip.

 Hvornår: Onsdag d. 2. maj 2018 kl. 19-21
 Sted: Lellinge IF klubhus på Baneledet 1, Lellinge. DK-4600 Køge
Arrangør: Bestyrelsen Region 2
 Pris: 150 kr. for medlemmer af Spanielklubben
200 kr. for ikke-medlemmer af Spanielklubben

Det med småt:
Din tilmelding er først bindende, når kurset er betalt. Har vi ikke modtaget din betaling inden 3 dage, vil pladsen gå til den næste.
Du kan dog få pengene retur, hvis du fortryder din tilmelding, og meddeler os det senest 14 dage før kursusstart.
Risikoen for at blive syg, eller på anden måde forhindret i fremmøde, påhviler kursisten.
Vi refunderer desværre ikke betaling ved fravær, sen afmelding (mindre end 15 dage), og vi kan ikke flytte betaling til andet senere kursus.

Skulle du alligevel blive forhindret i at møde op, så er du velkommen til at overdrage din plads til en anden, således pengene ikke går tabt.