Begynder land-vand er prøven, der giver adgang til deltagelse i Spaniel Klubbens markprøver.
Prøven består af to discipliner: apportering af 1 stk. koldt fuglevildt (due) fra vand, og apportering af 1 stk. koldt fuglevildt (due) på land.
På vandapporten kastes duen 10 meter ud på vandet, og der afgives skud ved kast af fuglen. Fuglen må afleveres, når hunden er på land.
På land kastes duen 20 meter fra hunden, og der afgives skud ved kast. Hunden skal blive siddende til dommeren giver tilladelse til apportering.