Spaniel Bonanza konkurrencer

Hvis der skal være fest, så lad der være fest! Det er temaet for weekenden, vi i et øjebliks kådhed har kaldt Spaniel Bonanza. Det skal man dog ikke lade sig skræmme af, for både LP og rallyprøverne er åbne for alle racer.

Vi glæder os til både at se nogle glade og dygtige ekvipager, men vi glæder os ligeså meget til at kunne belønne godt hundearbejde, og har derfor arrangeret følgende:

Weekendens bedste rallyhund
De 5 bedste ekvipager i hver klasse, set på baggrund af resultaterne fra weekendens to rallyprøver, mødes i en storslået – uofficiel – finale. Én finale for hver klasse.

Weekendens bedste rallyhold
Konkurrencen om weekendens bedste rallyhold er åben for alle racer og på tværs af alle klasser. Et hold består af tre ekvipager. Angiv ved tilmelding hvilket hold du deltager på.

Hvis man først efter tilmelding beslutter sig for at deltage på et hold, er det muligt at eftersende navnet på det hold man deltager på. Mail sendes til anne@downboy.dk.

Holdets tre ekvipager opnår point i deres respektive klasser. De tre bedste hold baseret på både lørdagens og søndagens prøver (et resultat per ekvipage tæller med), konkurrer i en uofficiel finale alle mod alle på en bane i en DcH Åben Klasse. Holdets point lægges sammen og vi kårer weekendens rallyhold 1-3.

Weekendens bedste LP + rally spaniel
Vi er i regionen virkelig begejstrede over, at så mange spanielfolk interesserer sig for at dyrke såvel LP som rally med deres hunde. Derfor kårer vi weekendens bedste rally + LP spaniel.

Der samles point i henholdsvis rally (0-100 point) og LP (0-100 point – udregnet procentuelt af den opnåede score) uanset klasse. Der konkurreres på tværs af klasser og vi placerer nummer 1 til 3.

Kun et rallyresultat fra weekenden tæller med. Deltager man i rally begge dage, vil det være det bedste resultat der medregnes.

Weekendens bedste LP + rally
Som ovenfor. Dog kåres der kun en 1. vinder.

Klubmester rally
Der udnævnes en klubmester i hver klasse. Klubmester er den bedst placerede hund, der er medlem af Spaniel Klubben, i pågældende klasse.

Klubmester LP
Der udnævnes en klubmester i hver klasse. Klubmester er den bedst placerede hund, der er medlem af Spaniel Klubben, i pågældende klasse.

Klubvinder rally
Klubmestertitlen holder vil til klubbens egne medlemmer, men vi vil gerne hylde vinderen af hver klasse som uofficiel klubvinder. Søndagens officielle DKK prøve fungerer som Spaniel Klubbens uofficielle klubmesterskab.

Klubvinder LP
Klubmestertitlen holder vil til klubbens egne medlemmer, men vi vil gerne hylde vinderen af hver klasse som uofficiel klubvinder. Søndagens officielle DKK prøve fungerer som Spaniel Klubbens uofficielle klubmesterskab.