Helle Dan

Helle Dan

Mit navn er Helle Dan.

Jeg er blevet inviteret af Spaniel Klubbens region 2 til at give et kursus i anatomi og handling.

Hvilken baggrund har jeg for dette?? Jeg fik min første cocker spaniel i 1976 og siden kom der flere cockere til og også et par andre racer som er blevet udstillet. 1984 fik jeg kennelmærket Dan-L´s. Mit første kuld cockerhvalpe så dagens lys i marts 1985. Jeg har opdrættet mange internationale og nationale champions. Blev Årets Opdrætter i DKK 1994 blandt mange ”Årets”- titler. Har modtaget både Spaniel Klubbens og DKK´s hæderstegn.

I 1998 blev jeg eksteriørdommer og har dømt på internationalt plan - også oversøisk.

Jeg dømmer ca 30 racer fordelt på gr. 3-5-8 og 9.

Jeg har haft jagttegn siden mit 16 år, hvilket bliver anvendt når tiden tillader det.

Gennem alle disse år føler jeg, at jeg har tilegnet mig en stor viden om anatomi og bevægelsesapparatet som er en betingelse for både at kunne dømme og fremvise hunde på bedste vis. Balance og harmoni spiller ligeledes en stor rolle.

Jeg ser meget frem til at dele denne viden med Jer.