SPK2 Nosework Workshop i Svinninge

Nosework er en hundesport for alle hunde og deres ejere, og man konkurrerer kun mod sig selv.

 

Vi tager udgangspunkt i hundens egen evne til at bruge sin snude og arbejder lidt på samme måde som politihundene bliver trænet til at finde specifikke dufte – bare på et meget lavere niveau og uden narko.
Vi gennemfører søg i beholdere, indendørs, udendørs og på køretøjer og starter med lavendelduft. Senere kommer også andre dufte på.
Man kan deltage på en startworkshop (2 timer) for at ”snuse” til det, eller gå direkte på et hold (6 gange)

Kom og prøv på denne workshop hvad Nosework går ud på og så er der senere mulighed for at træne videre på hold eller andre workshops, hvis du og din hund synes det er spændende.

Prisen er incl. kaffe og te og en småkage.

Workshoppen bliver en blanding af Teori og Praktik. 

Tilmeldingsfrist: 3/11
Workshoppen gennemføres ved minimum 5 deltagere og maximum 10 deltagere. Hvis der er mange deltagere vil der evt. komme en hjælpeinstruktør på.

Ved spørgsmål kan Gittemaja kontaktes på mail: post@salskov.dk

Tilmelding via blanket længere ned på denne siden.

Nærmere oplysninger gives efter tilmelding og din tilmelding er først registreret, når du har modtaget denne mail med yderligere oplysninger.

 Hvornår: d 7. november – fra kl. 19:30-21:30.
 Sted: Hovgaarden 1, 4520 Svinninge.
 Træner: Gittemaja Salskovdal
 Pris: 200 kr. for medlemmer af Spanielklubben
300 kr. for ikke-medlemmer af Spanielklubben