Dog Parkour

Dog parkour

  • Hvad er “Parkour”? Parkour er grundlæggende en måde at komme fra A til B på, på den hurtigste direkte måde, dvs. i en lige linje også selv om der står en mur, et hus eller et hegn i vejen. Så udnytter man elementerne og bruger sin egen styrke, balance og udholdenhed til at komme frem på.
  • Hvad er “Dogparkour” så? Dogparkour er en måde at træne hundens styrke, balance og udholdenhed ved at bruge naturens elementer. Det er en sjov og anderledes form for træning af vores hunde og kan især øge glæden ved den daglige gåtur som måske er gået hen og blevet lidt kedelig.
  • Hvor henne og hvordan? Vi bruger bla. legepladser, skoven, træer, sten, stakitter og bænke til Dogparkour. Det vigtigste i Dogparkour er vores hunds sikkerhed, så der er selvfølgelig nogle retningslinjer som er gode at følge så vi ikke kommer hjem med skadede hunde.

Holdet vil blive undervist af SPK2´s træner Sara Pontoppidan som er enerfaren agilityudøver, hvor Dogparkour er blevet en vigtig del af vedligeholdelsen af hundens form.

Max 8-12 hunde på holdet.

Her er plads til hunde fra 3 mdr. og opefter (træningen tilpasses hundens alder)

 Hvornår: 16/4
(1 lørdag à ca 3-4 times varighed, kl. 10,00)
 Sted: Amager  (nærmere adresse ved tilmelding)
 Træner: Sara Pontoppidan
 Pris: 400 kr. for medlemmer af Spanielklubben
500 kr. for ikke-medlemmer af Spanielklubben

Det med småt:
Din tilmelding til kurset er bindende.
Du kan dog få pengene retur, hvis du fortryder din tilmelding, og meddeler os det senest 14 dage før kursusstart.
Risikoen for at blive syg, eller på anden måde forhindret i fremmøde, påhviler kursisten.
Vi refunderer desværre ikke betaling ved fravær, sen afmelding (mindre end 15 dage), og vi kan ikke flytte betaling til andet senere kursus.

Skulle du alligevel blive forhindret i at møde op, så er du velkommen til at overdrage din plads til en anden, således pengene ikke går tabt.