Empowerment og frivillig håndtering

Gennem dette kursus vil du opleve at du og din hund gennemgår en stor forandring sammen. Din hund får opbygget sin selvtillid og får muligheden for at sige til og fra i den daglige håndtering. I får sammen opbygget et tættere samarbejde, hvor du lærer at læse og forstå din hund bedre.

Gennem empowermenttræningen får hunden øget selvtillid, trænet selvstændigt initiativ og får viljen til træffe egne beslutninger. Denne type træning har alle hunde gavn af, men særligt hunde der er lidt usikre vil virkelig vokse gennem denne træningsform.

Derfor anbefales empowermenttræning især til hunde der fx bliver usikker hvis der sker noget uforudset eller ved pludselige lyde, og hunde der hurtigt giver op, hvis det bliver lidt svært.

Vi arbejder på at øge hundens empowerment gennem kreativitet, vedholdenhed og ukuelighed.

“Empowerment er processer, hvorigennem mennesker bliver i stand til og får mulighed for at modvirke afmagt og manglende kontrol over deres livsbetingelser og udvikle kapacitet til at forandre både samfundet og sig selv.”

Kort sagt handler empowerment altså om at give psykisk styrke, robusthed og modstandskraft.

I frivillig håndtering gør vi hunden til en aktiv medspiller under håndteringen. Børstning, negleklip, tandbørstning osv. behøver ikke at være en kamp, hvor hunden under fastholdelse tvinges til at blive håndteret. På kurset lærer vi hunden, hvordan den kan sige ja eller nej, så den kan vise os, om den er klar eller om den trænger til en pause. Derved får vi en stærkere relation til vores hunde.

Dette får du:

  • 6,5 timers undervisning
  • Nødvendig teori
  • Intro til klikkertræning
  • To instruktører
  • Facebook-gruppe med lektier og feedback
  • En glad hund

 

 

Spørgsmål kan rettes til Lise på lyholm94@gmail.com
eller Amalie på lohselind@hotmail.com

 Hvornår: 4 lørdage , den 27. April, 11. Maj, 1. Juni, 15. Juni
Første gang kl 10-12, resterende gange er kl 10-11.30.
 Sted: Albertslund (nærmere adresse ved tilmelding)
 Træner: Lise Lyholm Sørensen og Amalie Lohse-Lind,
begge uddannet hos Hund&Træning.
 Pris: 945 kr. for medlemmer af Spanielklubben
995 kr. for ikke-medlemmer af Spanielklubben

Det med småt:
Din tilmelding er først bindende, når kurset er betalt. Har vi ikke modtaget din betaling inden 3 dage, vil pladsen gå til den næste.
Du kan dog få pengene retur, hvis du fortryder din tilmelding, og meddeler os det senest 14 dage før kursusstart.
Risikoen for at blive syg, eller på anden måde forhindret i fremmøde, påhviler kursisten.
Vi refunderer desværre ikke betaling ved fravær, sen afmelding (mindre end 15 dage), og vi kan ikke flytte betaling til andet senere kursus.

Skulle du alligevel blive forhindret i at møde op, så er du velkommen til at overdrage din plads til en anden, således pengene ikke går tabt.