På baggrund af den store efterspørgsel, tilbydes hermed endnu et Agility kursus for spaniels. Kurset er et introduktionskursus i agility for nybegyndere eller opfølgning til hunde som var på forårets kursus.
Grundlæggende lægger træningen op til, at hund og fører kan få et sjovt og positivt samarbejde, som er vigtig for træning med succes.
Ekvipagerne får sjove nye øvelser som gør hunden klar til agility, øger hundens selvstændighed samt øger samarbejdet mellem hund og fører. Under kurset vil der blive arbejdet med samarbejdsøvelser, øvelser der forbereder hunden til agility, herunder vil der blive stiftet bekendtskab med agilityredskaber, balance redskaber og tricks.
Ud over at agility er en selvstændig sport, kan redskaber og principper også være en god ide for dem der vil bruge deres hund til jagt eller markprøve, da løb på redskaberne forbedrer hundens motorik og mobilitet, styrker dens selvtillid og udvikler dens opmærksomhed over for føreren.
Derfor vil vi tilbyde nybegyndere et kursus, så deltagerne kan få en fornemmelse af hvad agility er, og om det er noget hunden “fænger” på. Efter ønske vil være mulighed for fortsætter kursus.
Der vil være plads til deltager på flere niveau, såfremt du har prøvet agility før men har holdt pause, er dette måske chancen for at komme i gang igen.
Holdet vil blive undervist af SPK2´s nye træner Sara Pontoppidan som selv er erfaren agilityudøver. Desuden vil Jeannette Grøn assistere som hjælpetræner.
Max 8 hunde på holdet.
Her er plads til hunde fra 4 mdr. og opefter.
Hvornår: | Hold 1: kl. 18.00 - 19.30 6 tirsdage á 1½ times varighed, 27/4, 12/5, 19/5, 26/5, 9/6 samt 16/6 |
Sted: | Amager Kongelunden(nærmere adresse ved tilmelding) |
Underviser | Sara Pontoppidan |
Pris: | 700 kr. for medlemmer af Spanielklubben 800 kr. for ikke-medlemmer af Spanielklubben |
Det med småt:
Din tilmelding til kurset er bindende.
Du kan dog få pengene retur, hvis du fortryder din tilmelding, og meddeler os det senest 14 dage før kursusstart.
Risikoen for at blive syg, eller på anden måde forhindret i fremmøde, påhviler kursisten.
Vi refunderer desværre ikke betaling ved fravær, sen afmelding (mindre end 15 dage), og vi kan ikke flytte betaling til andet senere kursus.
Skulle du alligevel blive forhindret i at møde op, så er du velkommen til at overdrage din plads til en anden, således pengene ikke går tabt.