Tune

I Greve tilbyder vores samarbejdspartner Hundekompagniet.com træning. Som det er tilfældet for alle vores samarbejdspartnere, deler de regionens opfattelse af træningsfilosofi (se mere under filosofi og tilgang eller på hundekompagniets hjemmeside).

Holdene hos Hundekompagniet er åbne for hunde af alle racer.

Vær opmærksom på at Spaniel Klubbens gavekort til hvalpemotivation ikke kan bruges hos vores samarbejdspartnere. Vi vil i regionen arbejde for jævnligt at afholde hvalpehold, hvor disse gavekort kan benyttes.

Se liste over hvilke hold, der udbydes i Tune på dette link.

 

Spaniel Klubben afholder følgende hold i Tune:

RINGTRÆNING

Vil man blive klogere på det at udstille hund, kan man deltage i ringtræning. Her lærer både hund og fører hvordan det går for sig på en udstilling eller et skue. Ikke alene lærer hunden at kunne vise sig pænt til trods for mange nye legekammerater, fører vil også lære hvordan ens egen hund præsenterer sig bedst.

Der er rig mulighed for at blive klar til regionens skue den 10. november og Spaniel Klubbens udstilling i Ll. Skensved den 25. november 2012.

Tilmelding er ikke nødvendig, og der betales per gang. Prisen er 30 kr. og træningen er åben for alle racer.

Vi træner i hallen i Tune kl. 20-21, på adressen Tunegaard, Rendebjergvej 19, 4030 Tune. Første træningsgang er mandag den 29. oktober 2012. Sidste træningsgang er 12. november.

 

RALLY LYDIGHED

Rally lydighed er en sjov sport for både hund og fører, da det ikke alene kræver en veltrænet hund, men også en kvik fører. Uanset om man har ønsker om at gå til konkurrence eller ej, er denne træningsform et stort hit. Der er fokus på god kontakt til hunden, og der arbejdes med øvelser, der er med til at understøtte den basale lydighed, der let vil kunne overføres til andre typer af hundesport. Der er ikke apportering på dette hold.

Vi træner i Tune mandage kl. 20-21. Første træningsgang er mandag den 19. november og sidste træningsgang er den 17. december. Holdet oprettes ved minimum 4 deltagere og vi har maksimalt 6 deltagere per hold. Pris er 500 kr.