Gåtur 23. februar kl. 11 (update)

Vores gåtur går denne gang til Lellinge skoven. Søndag den 23. februar mødes alle interesserede til en hyggelig fælles gåtur i en del af Lellinge skov også kaldet Skovhus Vænge. Turleder, Peter Friis, har fundet en god rute, der dog kræver godt fodtøj. Vi går i alt ca. 3 km. i kuperet terræn langs Køge å og med masser af gode dufte og udfordringer for den ivrige spanielnæse.

Mødestedet er ved Ringstedvej 424, Lellinge, 4600 Køge. På højre side af det gule hus går en sti. Følg denne sti og lige når man kommer ind i skoven er der en lysning med nogle borde. Der mødes vi kl. 11. Vi ser frem til at møde en masse glade spaniels og deres ejere.

Resume fra turen

Den 23. februar i år havde Peter Friis inviteret alle interesserede spaniels og deres ejere på en gåtur i Lellinge Skov. Der var 1 welsh springer spaniel og 4 engelske springer spaniels, der havde taget 6 mennesker med på turen

Vi havde en hyggelig gåtur i super flot vejr og i et rigtig godt spaniel-område, der bød på kuperet terræn, spændende dufte og selvfølgelig åen, der indbød de vandelskende spaniels til en svømmetur mere eller mindre med deres ejeres accept  🙂

Turen sluttede med hyggelig spaniel-snak, smurte boller og en kop kaffe  🙂